Marengo (1869)

Marengo
Marengo fotograferet i 1888.
Klasse
Type	Panserskib
Klasse	Océan
Søsterskibe	Océan, Suffren
Historie
Værft	Toulon
Påbegyndt	juli 1865
Søsat	4. december 1869
Taget i brug	1872 (prøvesejlads juli 1870)
Udgået	1894
Skæbne	Ophugget
Tekniske data
Deplacement	7.749 t
Længde	86,2 m
Bredde	17,5 m
Dybgang	9,1 m
Fremdrift	Maskineri: 3.780 HK, en skrue. Sejl: 3-mastet bark.
Fart	13,5 knob under damp
Rækkevidde	3.000 sømil ved 10 knob
Panser	203 mm (max) sidepanser af jern. 150 mm panser ved barbetter
Besætning	750-778
Artilleri	4 styk 27,8 cm riflede bagladere L/18, Model 1870 4 styk 24 cm riflede bagladere L/19 Model 1870. 7 styk 13,8 cm riflede bagladere Ca. 1885:6 styk 27,8 cm riflede bagladere L/18, Model 1870 4 styk 24 cm riflede bagladere L/19 Model 1870. 4 styk 12 cm riflede bagladere 12 styk 37 mm revolverkanoner.
Torpedoer	Fik på et tidspunkt 4 styk 35,6 cm torpedoapparater

For alternative betydninger, se Marengo. (Se også artikler, som begynder med Marengo)

Det franske panserskib Marengo var det andet af de tre skibe i Océan-klassen. De efterfulgte Provence klassen og var lige som disse bygget af træ. Marengo var på prøvesejlads i juli 1870, da den fransk-tyske krig brød ud, og Marinens ledelse valgte at placere skibet i reserve, frem for at klargøre det til kamp. Skibet hejste derfor først officielt kommando i 1872. Marengo gjorde tjeneste både i Middelhavet og i den nordlige eskadre, indtil det udgik i 1894. Marengo var det sjette skib i den franske flåde med dette navn, og var opkaldt efter den slagmark i Norditalien, hvor Napoleon i juni 1800 besejrede den østrigske hær.

Design og konstruktion

Planen viser det centrale batteri og de åbne barbetter på øverste dæk

Model af Océan på marinemuseet i Paris.

Océan-klassen var designet af Henri Dupuy de Lôme som forbedrede udgaver af Provence-klassen. De var kasematskibe med et centralt batteri, hvor kanonerne var fordelt over to dæk. I modsætning til de samtidige britiske skibe af Audacious klassen var kanonerne på øverste dæk ikke placeret i kasematten men derimod i åbne barbetter. I Océan-klassen anvendte den franske flåde for første gang vandtætte skotter, i form af tre jernskotter. På linje med tidens andre panserskibe var der en kraftig metalforstærket vædderstævn.

Skibet havde en længde på 86,2 m (nogle kilder siger 87,8) og en bredde på 17,5 m. Dybgangen var 9,1 m og deplacementet var 7.749 ton. Besætningen talte mellem 750 og 778 mand (Silverstone angiver 660 mand).

Fremdrift

Marengo havde et dampmaskineri med otte kedler, der kunne levere 3.780 HK. Skibet var bestilt til at kunne præstere 13 knob, men nåede 13,5 knob på sin prøvetur. Kulbeholdningen var på 650 tons, og det rakte til 3.000 sømil ved 10 knob. Marengo var barkrigget og havde 2.000 m² sejlareal.

Bevæbning

Klassen var designet med fire 24 cm kanoner i barbetterne, plus fire 19,4 cm og fire 16,4 cm kanoner i kasematten. Erfaringerne med specielt 16 cm kanonerne viste imidlertid, at de havde for ringe effekt mod panser, så i stedet blev Marengo udstyret med fire 27,4 cm kanoner i barbetterne og fire 24 cm kanoner i kasematten, samt yderligere syv 13,8 cm kanoner i kasemat og på dæk.

De svære 27,4 cm kanoner var kaliber 18 og kunne affyre panserbrydende granater med en vægt af 216 kg og med en mundingshastighed på 434 m/sekund. På klos hold var granaterne i stand til at gennembryde 360 mm smedejernspanser. Selve kanonen vejede 23,2 tons.

Kanonerne i kasematten var til granater med en diameter på 24 cm. Lige som de svære kanoner var de model 1870, men de var kaliber 19 og deres granater vejede 144 kg. Mundingshastigheden var oppe på 495 m/sekund og de var i stand til at gennembryde 366 mm smedejernspanser. Disse kanoner vejede 15,7 tons stykket.

Kanonerne i barbetterne havde begrænset skudfelt forud og agterud, mens ellers var skibets ildkraft koncentreret i bredsiderne.

Senere i karrieren fik skibet 12 styk 37 mm revolverkanoner fra Hotchkiss. De fem-løbede kanoner affyrede granater, der vejede 0,5 kg med en mundingshastighed på 610 m/sekund. Skudhastigheden var 30 skud i minuttet og rækkevidden var op til 3.200 meter. En anden senere tilføjelse bestod i fire styk 35,6 cm torpedoapparater.

Under et senere eftersyn - inden 1885 - blev 13,8 cm kanonerne erstattet af yderligere to 27,4 cm kanoner samt fire styk 12 cm kanoner.

Panser

Skibene i Océan klassen havde langs hele vandlinjen et smedejernspanser med en tykkelse mellem 178 og 203 mm. Omkring kasematten var der et panser på 160 mm og barbetterne på det øverste dæk var beskyttet af 150 mm panser. Den øvrige upansrede skibsside var dækket af 15 mm tykke jernplader.

Tjeneste

Marengos besøg i England i 1891 var så stor en begivenhed, at skibet kom i The Illustrated London News.

Marengo blev køllagt i Toulon i juli 1865 og søsat 4. december 1869. Skibet indledte sine prøvesejladser i juli 1870, men da den fransk-tyske krig brød ud senere samme måned, blev Marengo kaldt hjem og langt i reserve.

Efter krigen blev Marengo færdigudrustet, og kunne endelig hejse kommando i 1872. Skibet gjorde først tjeneste i Middelhavet, og deltog blandt andet i bombardementet af Sfax i 1881. Senere kom det til den nordlige eskadre, hvor det var admiralsskib under flådebesøg i England i august 1891 og i Sankt Petersborg i september samme år. Marengo blev kasseret i 1894 og efterfølgende solgt til ophugning.

Litteratur

• Brassey, Thomas (1888). The Naval Annual 1887. Portsmouth, England: J. Griffin.
• de Balincourt, Captain; Vincent-Bréchignac, Captain (1975). "The French Navy of Yesterday: Ironclad Frigates, Part IV". F.P.D.S. Newsletter. Akron, OH: F.P.D.S. III (4): 26-30.
• Gardiner, Robert, red. (1979). Conway's All the World's Fighting Ships 1860–1905. Greenwich: Conway Maritime Press. ISBN 0-8317-0302-4.
• Silverstone, Paul H. (1984). Directory of the World's Capital Ships. New York: Hippocrene Books. ISBN 0-88254-979-0.

Eksterne kilder

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marengo (1869)
• classe Océan Arkiveret 20. juli 2011 hos Wayback Machine (fransk)

Se også

• Andre skibe med navne Marengo.